Behandling
Hvad er
Behandling?
De børn og unge, der tilbydes behandling er ud fra den forudgående udredning vurderet at kunne indgå i forløbet enten individuelt eller med inddragelse af netværket. Behandlingen er specialiseret og bliver tilrettelagt med hensyntagen til barnet/den unges særlige behov, funktionsniveau og kompetencer til at indgå i behandling. Omdrejningspunktet for behandlingen vil altid være barnet/den unges seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd.
Formålet med behandlingsforløbet er, at:
- Barnet/den unges seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd ophører/minimeres.
- Barnet/den unge får tilført viden om egen adfærd, ansvar og nye fremadrettede strategier og handlemuligheder.
- Barnet/den unge kommer i bedre trivsel, såvel generelt som i forhold til udviklingen af en sund seksualitet.
- Netværket får viden om, hvordan barnet/den unge på bedst mulig måde støttes og eventuelt skærmes fremadrettet.
Målgruppe
Målgruppen er børn og unge, der ud fra en forudgående udredning vurderes at kunne profitere af et behandlingsforløb. Behandlingen kan være individuel, men vil i mange tilfælde inddrage det professionelle og/eller familiære netværk med henblik på at forstå og støtte barnet/den unge.
Indhold
- Indskrivningsmøde
- Individuelt tilrettelagt behandling med barnet/den unge samt eventuelt netværk, hvor der arbejdes med temaer relateret til barnets seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd. Behandlingen kan indeholde psykoedukation til netværket.
- Afslutningsmøde og rapport over behandlingsforløbet.
Omfang
Varighed: ca. 10-15 sessioner.
Takst: fra kr.