Er du fagperson

Fønix kan rådgive dig, der som professionel har kontakt med et barn eller en ung, der viser tegn på seksualiseret adfærd eller dig, der er i tvivl og har brug for rådgivning.

Er du socialrådgiver i en kommune og har du kontakt til med et barn eller en ung, der har seksuelt bekymrende adfærd? Så har du mulighed for at få mere viden her og søge sparring i den Fønix-enhed der er i din region.

Du kan evt. starte med at orientere dig i bekymringsbaromeret, som er et værktøj der kan bruges, hvis der er tvivl om, hvordan man skal håndtere et barns eller en ungs adfærd og/eller hvor bekymret man skal være.  

På de enkelte Fønix-enheders hjemmeside kan du læse mere om ydelser og priser. Her finder du også kontaktoplysninger, hvis du har behov for råd og vejledning. Beslutter du dig for at henvise et barn eller en ung, er der også henvisningsskemaer på de lokale sider. 

Er du fagperson der arbejder med børn og unge i dag- eller skoletilbud og søger mere viden om hvordan du skal håndtere en bekymring for et barns seksuelle adfærd? Udover bekymringsbaromenteret kan du orientere dig i nedenstående informationsmateriale fra Social- og Boligstyrelsen (2023). Her kan du få generel viden om seksuelt bekymrende adfærd og mulige handleveje, når bekymringen opstår. 

Handleveje ved bekymring for et barns seksuelle adfærd (sbst.dk)